Conjugation of udsende
to broadcast Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | udsende |
Præsens
| jeg | udsender |
| du | udsender |
| han / hun / den / det | udsender |
| vi | udsender |
| I | udsender |
| de | udsender |
Præteritum
| jeg | udsendte |
| du | udsendte |
| han / hun / den / det | udsendte |
| vi | udsendte |
| I | udsendte |
| de | udsendte |
Perfektum
| — | har udsendt |
Imperativ
| — | udsend |
Perfektum participium
| — | udsendt |
Præsens participium
| — | udsendende |
Passiv
Infinitiv
| — | udsendes |
Præsens
| jeg | udsendes |
| du | udsendes |
| han / hun / den / det | udsendes |
| vi | udsendes |
| I | udsendes |
| de | udsendes |
Præteritum
| jeg | udsendtes |
| du | udsendtes |
| han / hun / den / det | udsendtes |
| vi | udsendtes |
| I | udsendtes |
| de | udsendtes |