Conjugation of udskifte
to replace, substitute, change, swap Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | udskifte |
Præsens
| jeg | udskifter |
| du | udskifter |
| han / hun / den / det | udskifter |
| vi | udskifter |
| I | udskifter |
| de | udskifter |
Præteritum
| jeg | udskiftede |
| du | udskiftede |
| han / hun / den / det | udskiftede |
| vi | udskiftede |
| I | udskiftede |
| de | udskiftede |
Perfektum
| — | har udskiftet |
Imperativ
| — | udskift |
Perfektum participium
| — | udskiftet |
Præsens participium
| — | udskiftende |
Passiv
Infinitiv
| — | udskiftes |
Præsens
| jeg | udskiftes |
| du | udskiftes |
| han / hun / den / det | udskiftes |
| vi | udskiftes |
| I | udskiftes |
| de | udskiftes |
Præteritum
| jeg | udskiftedes |
| du | udskiftedes |
| han / hun / den / det | udskiftedes |
| vi | udskiftedes |
| I | udskiftedes |
| de | udskiftedes |