Conjugation of udskrive
to discharge someone (to discontinue someone's treatment) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | udskrive |
Præsens
| jeg | udskriver |
| du | udskriver |
| han / hun / den / det | udskriver |
| vi | udskriver |
| I | udskriver |
| de | udskriver |
Præteritum
| jeg | udskrev |
| du | udskrev |
| han / hun / den / det | udskrev |
| vi | udskrev |
| I | udskrev |
| de | udskrev |
Imperativ
| — | udskriv |
Perfektum participium
| — | udskrevet |
Præsens participium
| — | udskrivende |
Passiv
Infinitiv
| — | udskrives |
Præsens
| jeg | udskrives |
| du | udskrives |
| han / hun / den / det | udskrives |
| vi | udskrives |
| I | udskrives |
| de | udskrives |