Conjugation of udskyde
to delay, hold up, postpone Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | udskyde |
Præsens
| jeg | udskyder |
| du | udskyder |
| han / hun / den / det | udskyder |
| vi | udskyder |
| I | udskyder |
| de | udskyder |
Præteritum
| jeg | udskød |
| du | udskød |
| han / hun / den / det | udskød |
| vi | udskød |
| I | udskød |
| de | udskød |
Perfektum
| — | har udskudt |
Imperativ
| — | udskyd |
Perfektum participium
| — | udskudt |
Præsens participium
| — | udskydende |
Passiv
Infinitiv
| — | udskydes |
Præsens
| jeg | udskydes |
| du | udskydes |
| han / hun / den / det | udskydes |
| vi | udskydes |
| I | udskydes |
| de | udskydes |