Conjugation of udslette
to annihilate, obliterate, delete Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | udslette |
Præsens
| jeg | udsletter |
| du | udsletter |
| han / hun / den / det | udsletter |
| vi | udsletter |
| I | udsletter |
| de | udsletter |
Præteritum
| jeg | udslettede |
| du | udslettede |
| han / hun / den / det | udslettede |
| vi | udslettede |
| I | udslettede |
| de | udslettede |
Perfektum
| — | har udslettet |
Imperativ
| — | udslet |
Perfektum participium
| — | udslettet |
Præsens participium
| — | udslettende |
Passiv
Infinitiv
| — | udslettes |
Præsens
| jeg | udslettes |
| du | udslettes |
| han / hun / den / det | udslettes |
| vi | udslettes |
| I | udslettes |
| de | udslettes |
Præteritum
| jeg | udslettedes |
| du | udslettedes |
| han / hun / den / det | udslettedes |
| vi | udslettedes |
| I | udslettedes |
| de | udslettedes |