Conjugation of udstede
[ˈuðˌsdɛˀðə]to issue (a proclamation, decree, command etc.) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at udstede |
Præsens
| jeg | udsteder |
| du | udsteder |
| han / hun / den / det | udsteder |
| vi | udsteder |
| I | udsteder |
| de | udsteder |
Præteritum
| jeg | udstedte |
| du | udstedte |
| han / hun / den / det | udstedte |
| vi | udstedte |
| I | udstedte |
| de | udstedte |
Perfektum
| — | har udstedt |
Imperativ
| — | udsted |