Conjugation of udse
to choose, designate, select (for something specific) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | udse |
Præsens
| jeg | udser |
| du | udser |
| han / hun / den / det | udser |
| vi | udser |
| I | udser |
| de | udser |
Præteritum
| jeg | udså |
| du | udså |
| han / hun / den / det | udså |
| vi | udså |
| I | udså |
| de | udså |
Perfektum
| — | har udset |
Imperativ
| — | udse |
Perfektum participium
| — | udset |
Præsens participium
| — | udseende |
Passiv
Infinitiv
| — | udses |
Præsens
| jeg | udses |
| du | udses |
| han / hun / den / det | udses |
| vi | udses |
| I | udses |
| de | udses |
Præteritum
| jeg | udsås |
| du | udsås |
| han / hun / den / det | udsås |
| vi | udsås |
| I | udsås |
| de | udsås |