Conjugation of inokulere
to inoculate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | inokulere |
Præsens
| jeg | inokulerer |
| du | inokulerer |
| han / hun / den / det | inokulerer |
| vi | inokulerer |
| I | inokulerer |
| de | inokulerer |
Præteritum
| jeg | inokulerede |
| du | inokulerede |
| han / hun / den / det | inokulerede |
| vi | inokulerede |
| I | inokulerede |
| de | inokulerede |
Perfektum
| — | har inokuleret |
Imperativ
| — | inokuler |
Perfektum participium
| — | inokuleret |
Præsens participium
| — | inokuleren |
Passiv
Infinitiv
| — | inokuleres |
Præsens
| jeg | inokuleres |
| du | inokuleres |
| han / hun / den / det | inokuleres |
| vi | inokuleres |
| I | inokuleres |
| de | inokuleres |