Conjugation of insinuere
to insinuate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at insinuere |
Præsens
| jeg | insinuerer |
| du | insinuerer |
| han / hun / den / det | insinuerer |
| vi | insinuerer |
| I | insinuerer |
| de | insinuerer |
Præteritum
| jeg | insinuerede |
| du | insinuerede |
| han / hun / den / det | insinuerede |
| vi | insinuerede |
| I | insinuerede |
| de | insinuerede |
Perfektum
| — | har insinueret |
Imperativ
| — | insinuer |