Conjugation of inspicere
to inspect Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | inspicere |
Præsens
| jeg | inspicerer |
| du | inspicerer |
| han / hun / den / det | inspicerer |
| vi | inspicerer |
| I | inspicerer |
| de | inspicerer |
Præteritum
| jeg | inspicerede |
| du | inspicerede |
| han / hun / den / det | inspicerede |
| vi | inspicerede |
| I | inspicerede |
| de | inspicerede |
Perfektum
| — | har inspiceret |
Imperativ
| — | inspicer |
Perfektum participium
| — | inspiceret |
Præsens participium
| — | inspicerende |
Passiv
Infinitiv
| — | inspiceres |
Præsens
| jeg | inspiceres |
| du | inspiceres |
| han / hun / den / det | inspiceres |
| vi | inspiceres |
| I | inspiceres |
| de | inspiceres |
Præteritum
| jeg | inspiceredes |
| du | inspiceredes |
| han / hun / den / det | inspiceredes |
| vi | inspiceredes |
| I | inspiceredes |
| de | inspiceredes |