Conjugation of instruere
to instruct Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at instruere |
Præsens
| jeg | instruerer |
| du | instruerer |
| han / hun / den / det | instruerer |
| vi | instruerer |
| I | instruerer |
| de | instruerer |
Præteritum
| jeg | instruerede |
| du | instruerede |
| han / hun / den / det | instruerede |
| vi | instruerede |
| I | instruerede |
| de | instruerede |
Perfektum
| — | har instrueret |
Imperativ
| — | instruer |