Conjugation of integrere
to integrate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | integrere |
Præsens
| jeg | integrerer |
| du | integrerer |
| han / hun / den / det | integrerer |
| vi | integrerer |
| I | integrerer |
| de | integrerer |
Præteritum
| jeg | integrerede |
| du | integrerede |
| han / hun / den / det | integrerede |
| vi | integrerede |
| I | integrerede |
| de | integrerede |
Perfektum
| — | har integreret |
Imperativ
| — | integrer |
Perfektum participium
| — | integreret |
Præsens participium
| — | integrerende |
Passiv
Infinitiv
| — | integreres |
Præsens
| jeg | integreres |
| du | integreres |
| han / hun / den / det | integreres |
| vi | integreres |
| I | integreres |
| de | integreres |
Præteritum
| jeg | integreredes |
| du | integreredes |
| han / hun / den / det | integreredes |
| vi | integreredes |
| I | integreredes |
| de | integreredes |