Conjugation of internere
[entæɐ̯ˈneˀʌ]to intern (imprison or deprive of liberty for an indefinite period) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | internere |
Præsens
| jeg | internerer |
| du | internerer |
| han / hun / den / det | internerer |
| vi | internerer |
| I | internerer |
| de | internerer |
Præteritum
| jeg | internerede |
| du | internerede |
| han / hun / den / det | internerede |
| vi | internerede |
| I | internerede |
| de | internerede |
Perfektum
| — | har interneret |
Imperativ
| — | interner |
Perfektum participium
| — | interneret |
Præsens participium
| — | internerende |
Passiv
Infinitiv
| — | interneres |
Præsens
| jeg | interneres |
| du | interneres |
| han / hun / den / det | interneres |
| vi | interneres |
| I | interneres |
| de | interneres |
Præteritum
| jeg | interneredes |
| du | interneredes |
| han / hun / den / det | interneredes |
| vi | interneredes |
| I | interneredes |
| de | interneredes |