Conjugation of intonere
to intone, to vocalize Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at intonere |
Præsens
| jeg | intonerer |
| du | intonerer |
| han / hun / den / det | intonerer |
| vi | intonerer |
| I | intonerer |
| de | intonerer |
Præteritum
| jeg | intonerede |
| du | intonerede |
| han / hun / den / det | intonerede |
| vi | intonerede |
| I | intonerede |
| de | intonerede |
Perfektum
| — | har intoneret |
Imperativ
| — | intoner |