Conjugation of invalidere
to disable (a person), to render (a person) handicapped Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at invalidere |
Præsens
| jeg | invaliderer |
| du | invaliderer |
| han / hun / den / det | invaliderer |
| vi | invaliderer |
| I | invaliderer |
| de | invaliderer |
Præteritum
| jeg | invaliderede |
| du | invaliderede |
| han / hun / den / det | invaliderede |
| vi | invaliderede |
| I | invaliderede |
| de | invaliderede |
Perfektum
| — | har invalideret |
Imperativ
| — | invalider |