Conjugation of invitere
to invite Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | invitere |
Præsens
| jeg | inviterer |
| du | inviterer |
| han / hun / den / det | inviterer |
| vi | inviterer |
| I | inviterer |
| de | inviterer |
Præteritum
| jeg | inviterede |
| du | inviterede |
| han / hun / den / det | inviterede |
| vi | inviterede |
| I | inviterede |
| de | inviterede |
Perfektum
| — | har inviteret |
Imperativ
| — | inviter |
Perfektum participium
| — | inviteret |
Præsens participium
| — | inviterende |
Passiv
Infinitiv
| — | inviteres |
Præsens
| jeg | inviteres |
| du | inviteres |
| han / hun / den / det | inviteres |
| vi | inviteres |
| I | inviteres |
| de | inviteres |
Præteritum
| jeg | inviteredes |
| du | inviteredes |
| han / hun / den / det | inviteredes |
| vi | inviteredes |
| I | inviteredes |
| de | inviteredes |