Conjugation of intuere
to intuit Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at intuere |
Præsens
| jeg | intuerer |
| du | intuerer |
| han / hun / den / det | intuerer |
| vi | intuerer |
| I | intuerer |
| de | intuerer |
Præteritum
| jeg | intuerede |
| du | intuerede |
| han / hun / den / det | intuerede |
| vi | intuerede |
| I | intuerede |
| de | intuerede |
Perfektum
| — | har intueret |
Imperativ
| — | intuer |