Conjugation of inspirere
to inspire Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | inspirere |
Præsens
| jeg | inspirerer |
| du | inspirerer |
| han / hun / den / det | inspirerer |
| vi | inspirerer |
| I | inspirerer |
| de | inspirerer |
Præteritum
| jeg | inspirerede |
| du | inspirerede |
| han / hun / den / det | inspirerede |
| vi | inspirerede |
| I | inspirerede |
| de | inspirerede |
Perfektum
| — | har inspireret |
Imperativ
| — | inspirer |
Perfektum participium
| — | inspireret |
Præsens participium
| — | inspirerende |
Passiv
Infinitiv
| — | inspireres |
Præsens
| jeg | inspireres |
| du | inspireres |
| han / hun / den / det | inspireres |
| vi | inspireres |
| I | inspireres |
| de | inspireres |
Præteritum
| jeg | inspireredes |
| du | inspireredes |
| han / hun / den / det | inspireredes |
| vi | inspireredes |
| I | inspireredes |
| de | inspireredes |