Conjugation of insistere
to insist Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at insistere |
Præsens
| jeg | insisterer |
| du | insisterer |
| han / hun / den / det | insisterer |
| vi | insisterer |
| I | insisterer |
| de | insisterer |
Præteritum
| jeg | insisterede |
| du | insisterede |
| han / hun / den / det | insisterede |
| vi | insisterede |
| I | insisterede |
| de | insisterede |
Perfektum
| — | har insisteret |
Imperativ
| — | insister |