Conjugation of innovere
to innovate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at innovere |
Præsens
| jeg | innoverer |
| du | innoverer |
| han / hun / den / det | innoverer |
| vi | innoverer |
| I | innoverer |
| de | innoverer |
Præteritum
| jeg | innoverede |
| du | innoverede |
| han / hun / den / det | innoverede |
| vi | innoverede |
| I | innoverede |
| de | innoverede |
Perfektum
| — | har innoveret |
Imperativ
| — | innover |