Conjugation of inkriminere
to incriminate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at inkriminere |
Præsens
| jeg | inkriminerer |
| du | inkriminerer |
| han / hun / den / det | inkriminerer |
| vi | inkriminerer |
| I | inkriminerer |
| de | inkriminerer |
Præteritum
| jeg | inkriminerede |
| du | inkriminerede |
| han / hun / den / det | inkriminerede |
| vi | inkriminerede |
| I | inkriminerede |
| de | inkriminerede |
Perfektum
| — | har inkrimineret |
Imperativ
| — | inkriminer |