Conjugation of inklinere
to invite someone to partake of something Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at inklinere |
Præsens
| jeg | inklinerer |
| du | inklinerer |
| han / hun / den / det | inklinerer |
| vi | inklinerer |
| I | inklinerer |
| de | inklinerer |
Præteritum
| jeg | inklinerede |
| du | inklinerede |
| han / hun / den / det | inklinerede |
| vi | inklinerede |
| I | inklinerede |
| de | inklinerede |
Perfektum
| — | har inklineret |
Imperativ
| — | inkliner |