Conjugation of inkarnere
to incarnate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at inkarnere |
Præsens
| jeg | inkarnerer |
| du | inkarnerer |
| han / hun / den / det | inkarnerer |
| vi | inkarnerer |
| I | inkarnerer |
| de | inkarnerer |
Præteritum
| jeg | inkarnerede |
| du | inkarnerede |
| han / hun / den / det | inkarnerede |
| vi | inkarnerede |
| I | inkarnerede |
| de | inkarnerede |
Perfektum
| — | har inkarneret |
Imperativ
| — | inkarner |