Conjugation of eksekvere
execute, carry out Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | eksekvere |
Præsens
| jeg | eksekverer |
| du | eksekverer |
| han / hun / den / det | eksekverer |
| vi | eksekverer |
| I | eksekverer |
| de | eksekverer |
Præteritum
| jeg | eksekverede |
| du | eksekverede |
| han / hun / den / det | eksekverede |
| vi | eksekverede |
| I | eksekverede |
| de | eksekverede |
Perfektum
| — | har eksekveret |
Imperativ
| — | eksekver |
Perfektum participium
| — | eksekveret |
Præsens participium
| — | eksekverende |
Passiv
Infinitiv
| — | eksekveres |
Præsens
| jeg | eksekveres |
| du | eksekveres |
| han / hun / den / det | eksekveres |
| vi | eksekveres |
| I | eksekveres |
| de | eksekveres |
Præteritum
| jeg | eksekveredes |
| du | eksekveredes |
| han / hun / den / det | eksekveredes |
| vi | eksekveredes |
| I | eksekveredes |
| de | eksekveredes |