Conjugation of ekskludere
to exclude Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | ekskludere |
Præsens
| jeg | ekskluderer |
| du | ekskluderer |
| han / hun / den / det | ekskluderer |
| vi | ekskluderer |
| I | ekskluderer |
| de | ekskluderer |
Præteritum
| jeg | ekskluderede |
| du | ekskluderede |
| han / hun / den / det | ekskluderede |
| vi | ekskluderede |
| I | ekskluderede |
| de | ekskluderede |
Perfektum
| — | har ekskluderet |
Imperativ
| — | ekskluder |
Perfektum participium
| — | ekskluderet |
Præsens participium
| — | ekskluderende |
Passiv
Infinitiv
| — | ekskluderes |
Præsens
| jeg | ekskluderes |
| du | ekskluderes |
| han / hun / den / det | ekskluderes |
| vi | ekskluderes |
| I | ekskluderes |
| de | ekskluderes |
Præteritum
| jeg | ekskluderedes |
| du | ekskluderedes |
| han / hun / den / det | ekskluderedes |
| vi | ekskluderedes |
| I | ekskluderedes |
| de | ekskluderedes |