Conjugation of eksplodere
to explode Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | eksplodere |
Præsens
| jeg | eksploderer |
| du | eksploderer |
| han / hun / den / det | eksploderer |
| vi | eksploderer |
| I | eksploderer |
| de | eksploderer |
Præteritum
| jeg | eksploderede |
| du | eksploderede |
| han / hun / den / det | eksploderede |
| vi | eksploderede |
| I | eksploderede |
| de | eksploderede |
Perfektum
| — | er eksploderet |
Imperativ
| — | eksploder |
Perfektum participium
| — | eksploderet |
Præsens participium
| — | eksploderende |
Passiv
Infinitiv
| — | eksploderes |
Præsens
| jeg | eksploderes |
| du | eksploderes |
| han / hun / den / det | eksploderes |
| vi | eksploderes |
| I | eksploderes |
| de | eksploderes |
Præteritum
| jeg | eksploderedes |
| du | eksploderedes |
| han / hun / den / det | eksploderedes |
| vi | eksploderedes |
| I | eksploderedes |
| de | eksploderedes |