Conjugation of elaborere
to elaborate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | elaborere |
Præsens
| jeg | elaborerer |
| du | elaborerer |
| han / hun / den / det | elaborerer |
| vi | elaborerer |
| I | elaborerer |
| de | elaborerer |
Præteritum
| jeg | elaborerede |
| du | elaborerede |
| han / hun / den / det | elaborerede |
| vi | elaborerede |
| I | elaborerede |
| de | elaborerede |
Perfektum
| — | har elaboreret |
Imperativ
| — | elaborer |
Perfektum participium
| — | elaboreret |
Præsens participium
| — | elaborerende |
Passiv
Infinitiv
| — | elaboreres |
Præsens
| jeg | elaboreres |
| du | elaboreres |
| han / hun / den / det | elaboreres |
| vi | elaboreres |
| I | elaboreres |
| de | elaboreres |