Conjugation of emigrere
to emigrate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | emigrere |
Præsens
| jeg | emigrerer |
| du | emigrerer |
| han / hun / den / det | emigrerer |
| vi | emigrerer |
| I | emigrerer |
| de | emigrerer |
Præteritum
| jeg | emigrerede |
| du | emigrerede |
| han / hun / den / det | emigrerede |
| vi | emigrerede |
| I | emigrerede |
| de | emigrerede |
Perfektum
| — | er emigreret |
Imperativ
| — | emigrer |
Perfektum participium
| — | emigreret |
Præsens participium
| — | emigrerende |
Passiv
Infinitiv
| — | emigreres |
Præsens
| jeg | emigreres |
| du | emigreres |
| han / hun / den / det | emigreres |
| vi | emigreres |
| I | emigreres |
| de | emigreres |
Præteritum
| jeg | emigreredes |
| du | emigreredes |
| han / hun / den / det | emigreredes |
| vi | emigreredes |
| I | emigreredes |
| de | emigreredes |