Conjugation of eksperimentere
to experiment Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at eksperimentere |
Præsens
| jeg | eksperimenterer |
| du | eksperimenterer |
| han / hun / den / det | eksperimenterer |
| vi | eksperimenterer |
| I | eksperimenterer |
| de | eksperimenterer |
Præteritum
| jeg | eksperimenterede |
| du | eksperimenterede |
| han / hun / den / det | eksperimenterede |
| vi | eksperimenterede |
| I | eksperimenterede |
| de | eksperimenterede |
Perfektum
| — | har eksperimenteret |
Imperativ
| — | eksperimenter |