Conjugation of ekspandere
to expand Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | ekspandere |
Præsens
| jeg | ekspanderer |
| du | ekspanderer |
| han / hun / den / det | ekspanderer |
| vi | ekspanderer |
| I | ekspanderer |
| de | ekspanderer |
Præteritum
| jeg | ekspanderede |
| du | ekspanderede |
| han / hun / den / det | ekspanderede |
| vi | ekspanderede |
| I | ekspanderede |
| de | ekspanderede |
Perfektum
| — | har ekspanderet |
Imperativ
| — | ekspander |
Perfektum participium
| — | ekspanderet |
Præsens participium
| — | ekspanderende |
Passiv
Infinitiv
| — | ekspanderes |
Præsens
| jeg | ekspanderes |
| du | ekspanderes |
| han / hun / den / det | ekspanderes |
| vi | ekspanderes |
| I | ekspanderes |
| de | ekspanderes |
Præteritum
| jeg | ekspanderedes |
| du | ekspanderedes |
| han / hun / den / det | ekspanderedes |
| vi | ekspanderedes |
| I | ekspanderedes |
| de | ekspanderedes |