Conjugation of ekskommunikere
to excommunicate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | ekskommunikere |
Præsens
| jeg | ekskommunikerer |
| du | ekskommunikerer |
| han / hun / den / det | ekskommunikerer |
| vi | ekskommunikerer |
| I | ekskommunikerer |
| de | ekskommunikerer |
Præteritum
| jeg | ekskommunikerede |
| du | ekskommunikerede |
| han / hun / den / det | ekskommunikerede |
| vi | ekskommunikerede |
| I | ekskommunikerede |
| de | ekskommunikerede |
Perfektum
| — | har ekskommunikeret |
Imperativ
| — | ekskommuniker |
Perfektum participium
| — | ekskommunikeret |
Præsens participium
| — | ekskommunikerende |
Passiv
Infinitiv
| — | ekskommunikeres |
Præsens
| jeg | ekskommunikeres |
| du | ekskommunikeres |
| han / hun / den / det | ekskommunikeres |
| vi | ekskommunikeres |
| I | ekskommunikeres |
| de | ekskommunikeres |
Præteritum
| jeg | ekskommunikeredes |
| du | ekskommunikeredes |
| han / hun / den / det | ekskommunikeredes |
| vi | ekskommunikeredes |
| I | ekskommunikeredes |
| de | ekskommunikeredes |