Conjugation of afmystificere
to demystify Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | afmystificere |
Præsens
| jeg | afmystificerer |
| du | afmystificerer |
| han / hun / den / det | afmystificerer |
| vi | afmystificerer |
| I | afmystificerer |
| de | afmystificerer |
Præteritum
| jeg | afmystificerede |
| du | afmystificerede |
| han / hun / den / det | afmystificerede |
| vi | afmystificerede |
| I | afmystificerede |
| de | afmystificerede |
Perfektum
| — | har afmystificeret |
Imperativ
| — | afmystificer |
Perfektum participium
| — | afmystificeret |
Præsens participium
| — | afmystificerende |
Passiv
Infinitiv
| — | afmystificeres |
Præsens
| jeg | afmystificeres |
| du | afmystificeres |
| han / hun / den / det | afmystificeres |
| vi | afmystificeres |
| I | afmystificeres |
| de | afmystificeres |
Præteritum
| jeg | afmystificeredes |
| du | afmystificeredes |
| han / hun / den / det | afmystificeredes |
| vi | afmystificeredes |
| I | afmystificeredes |
| de | afmystificeredes |