Conjugation of afrejse
to depart, leave, take off Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | afrejse |
Præsens
| jeg | afrejser |
| du | afrejser |
| han / hun / den / det | afrejser |
| vi | afrejser |
| I | afrejser |
| de | afrejser |
Præteritum
| jeg | afrejste |
| du | afrejste |
| han / hun / den / det | afrejste |
| vi | afrejste |
| I | afrejste |
| de | afrejste |
Perfektum
| — | er afrejst |
Imperativ
| — | afrejs |
Perfektum participium
| — | afrejst |
Præsens participium
| — | afrejsende |