Conjugation of afskrælle
to peel (off) (remove the outer layer of something) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | afskrælle |
Præsens
| jeg | afskræller |
| du | afskræller |
| han / hun / den / det | afskræller |
| vi | afskræller |
| I | afskræller |
| de | afskræller |
Præteritum
| jeg | afskrællede |
| du | afskrællede |
| han / hun / den / det | afskrællede |
| vi | afskrællede |
| I | afskrællede |
| de | afskrællede |
Perfektum
| — | har afskrællet |
Imperativ
| — | afskræl |
Perfektum participium
| — | afskrællet |
Præsens participium
| — | afskrællen |
Passiv
Infinitiv
| — | afskrælles |
Præsens
| jeg | afskrælles |
| du | afskrælles |
| han / hun / den / det | afskrælles |
| vi | afskrælles |
| I | afskrælles |
| de | afskrælles |
Præteritum
| jeg | afskrælledes |
| du | afskrælledes |
| han / hun / den / det | afskrælledes |
| vi | afskrælledes |
| I | afskrælledes |
| de | afskrælledes |