Conjugation of afskrive
to write-off, give up, discard, abandon Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | afskrive |
Præsens
| jeg | afskriver |
| du | afskriver |
| han / hun / den / det | afskriver |
| vi | afskriver |
| I | afskriver |
| de | afskriver |
Præteritum
| jeg | afskrev |
| du | afskrev |
| han / hun / den / det | afskrev |
| vi | afskrev |
| I | afskrev |
| de | afskrev |
Imperativ
| — | afskriv |
Perfektum participium
| — | afskrevet |
Præsens participium
| — | afskrivende |
Passiv
Infinitiv
| — | afskrives |
Præsens
| jeg | afskrives |
| du | afskrives |
| han / hun / den / det | afskrives |
| vi | afskrives |
| I | afskrives |
| de | afskrives |
Præteritum
| jeg | afskrevs |
| du | afskrevs |
| han / hun / den / det | afskrevs |
| vi | afskrevs |
| I | afskrevs |
| de | afskrevs |