Conjugation of afsløre
To reveal, expose, unveil Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | afsløre |
Præsens
| jeg | afslører |
| du | afslører |
| han / hun / den / det | afslører |
| vi | afslører |
| I | afslører |
| de | afslører |
Præteritum
| jeg | afslørede |
| du | afslørede |
| han / hun / den / det | afslørede |
| vi | afslørede |
| I | afslørede |
| de | afslørede |
Perfektum
| — | har afsløret |
Imperativ
| — | afslør |
Perfektum participium
| — | afsløret |
Præsens participium
| — | afslørende |
Passiv
Infinitiv
| — | afsløres |
Præsens
| jeg | afsløres |
| du | afsløres |
| han / hun / den / det | afsløres |
| vi | afsløres |
| I | afsløres |
| de | afsløres |
Præteritum
| jeg | afsløredes |
| du | afsløredes |
| han / hun / den / det | afsløredes |
| vi | afsløredes |
| I | afsløredes |
| de | afsløredes |