Conjugation of afmilitarisere
to demilitarize Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | afmilitarisere |
Præsens
| jeg | afmilitariserer |
| du | afmilitariserer |
| han / hun / den / det | afmilitariserer |
| vi | afmilitariserer |
| I | afmilitariserer |
| de | afmilitariserer |
Præteritum
| jeg | afmilitariserede |
| du | afmilitariserede |
| han / hun / den / det | afmilitariserede |
| vi | afmilitariserede |
| I | afmilitariserede |
| de | afmilitariserede |
Perfektum
| — | har afmilitariseret |
Imperativ
| — | afmilitariser |
Perfektum participium
| — | afmilitariseret |
Præsens participium
| — | afmilitariserende |
Passiv
Infinitiv
| — | afmilitariseres |
Præsens
| jeg | afmilitariseres |
| du | afmilitariseres |
| han / hun / den / det | afmilitariseres |
| vi | afmilitariseres |
| I | afmilitariseres |
| de | afmilitariseres |
Præteritum
| jeg | afmilitariseredes |
| du | afmilitariseredes |
| han / hun / den / det | afmilitariseredes |
| vi | afmilitariseredes |
| I | afmilitariseredes |
| de | afmilitariseredes |