Conjugation of afmærke
to demarcate, delineate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at afmærke |
Præsens
| jeg | afmærker |
| du | afmærker |
| han / hun / den / det | afmærker |
| vi | afmærker |
| I | afmærker |
| de | afmærker |
Præteritum
| jeg | afmærkede |
| du | afmærkede |
| han / hun / den / det | afmærkede |
| vi | afmærkede |
| I | afmærkede |
| de | afmærkede |
Perfektum
| — | har afmærket |