Conjugation of opdyrke
to cultivate, to till Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | opdyrke |
Præsens
| jeg | opdyrker |
| du | opdyrker |
| han / hun / den / det | opdyrker |
| vi | opdyrker |
| I | opdyrker |
| de | opdyrker |
Præteritum
| jeg | opdyrkede |
| du | opdyrkede |
| han / hun / den / det | opdyrkede |
| vi | opdyrkede |
| I | opdyrkede |
| de | opdyrkede |
Perfektum
| — | har opdyrket |
Imperativ
| — | opdyrk |
Perfektum participium
| — | opdyrket |
Præsens participium
| — | opdyrkende |
Passiv
Infinitiv
| — | opdyrkes |
Præsens
| jeg | opdyrkes |
| du | opdyrkes |
| han / hun / den / det | opdyrkes |
| vi | opdyrkes |
| I | opdyrkes |
| de | opdyrkes |
Præteritum
| jeg | opdyrkedes |
| du | opdyrkedes |
| han / hun / den / det | opdyrkedes |
| vi | opdyrkedes |
| I | opdyrkedes |
| de | opdyrkedes |