Conjugation of opfylde
to fulfill, satisfy, quench (conditions, needs etc.) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | opfylde |
Præsens
| jeg | opfylder |
| du | opfylder |
| han / hun / den / det | opfylder |
| vi | opfylder |
| I | opfylder |
| de | opfylder |
Præteritum
| jeg | opfyldte |
| du | opfyldte |
| han / hun / den / det | opfyldte |
| vi | opfyldte |
| I | opfyldte |
| de | opfyldte |
Perfektum
| — | har opfyldt |
Imperativ
| — | opfyld |
Perfektum participium
| — | opfyldt |
Præsens participium
| — | opfyldende |
Passiv
Infinitiv
| — | opfyldes |
Præsens
| jeg | opfyldes |
| du | opfyldes |
| han / hun / den / det | opfyldes |
| vi | opfyldes |
| I | opfyldes |
| de | opfyldes |
Præteritum
| jeg | opfyldtes |
| du | opfyldtes |
| han / hun / den / det | opfyldtes |
| vi | opfyldtes |
| I | opfyldtes |
| de | opfyldtes |