Conjugation of opgive
to abandon, give up Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | opgive |
Præsens
| jeg | opgiver |
| du | opgiver |
| han / hun / den / det | opgiver |
| vi | opgiver |
| I | opgiver |
| de | opgiver |
Præteritum
| jeg | opgav |
| du | opgav |
| han / hun / den / det | opgav |
| vi | opgav |
| I | opgav |
| de | opgav |
Imperativ
| — | opgiv |
Perfektum participium
| — | opgivet |
Præsens participium
| — | opgivende |
Passiv
Infinitiv
| — | opgives |
Præsens
| jeg | opgives |
| du | opgives |
| han / hun / den / det | opgives |
| vi | opgives |
| I | opgives |
| de | opgives |