Conjugation of ophøje
to elevate, exalt (give a higher status) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | ophøje |
Præsens
| jeg | ophøjer |
| du | ophøjer |
| han / hun / den / det | ophøjer |
| vi | ophøjer |
| I | ophøjer |
| de | ophøjer |
Præteritum
| jeg | ophøjede |
| du | ophøjede |
| han / hun / den / det | ophøjede |
| vi | ophøjede |
| I | ophøjede |
| de | ophøjede |
Perfektum
| — | har ophøjet |
Imperativ
| — | ophøj |
Perfektum participium
| — | ophøjet |
Præsens participium
| — | ophøjende |
Passiv
Infinitiv
| — | ophøjes |
Præsens
| jeg | ophøjes |
| du | ophøjes |
| han / hun / den / det | ophøjes |
| vi | ophøjes |
| I | ophøjes |
| de | ophøjes |
Præteritum
| jeg | ophøjedes |
| du | ophøjedes |
| han / hun / den / det | ophøjedes |
| vi | ophøjedes |
| I | ophøjedes |
| de | ophøjedes |