Conjugation of ophæve
to elevate, lift (give a higher status) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | ophæve |
Præsens
| jeg | ophæver |
| du | ophæver |
| han / hun / den / det | ophæver |
| vi | ophæver |
| I | ophæver |
| de | ophæver |
Præteritum
| jeg | ophævede |
| du | ophævede |
| han / hun / den / det | ophævede |
| vi | ophævede |
| I | ophævede |
| de | ophævede |
Perfektum
| — | har ophævet |
Imperativ
| — | ophæv |
Perfektum participium
| — | ophævet |
Præsens participium
| — | ophævende |
Passiv
Infinitiv
| — | ophæves |
Præsens
| jeg | ophæves |
| du | ophæves |
| han / hun / den / det | ophæves |
| vi | ophæves |
| I | ophæves |
| de | ophæves |
Præteritum
| jeg | ophævedes |
| du | ophævedes |
| han / hun / den / det | ophævedes |
| vi | ophævedes |
| I | ophævedes |
| de | ophævedes |