Conjugation of opføre
add to a list, registry etc. Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | opføre |
Præsens
| jeg | opfører |
| du | opfører |
| han / hun / den / det | opfører |
| vi | opfører |
| I | opfører |
| de | opfører |
Præteritum
| jeg | opførte |
| du | opførte |
| han / hun / den / det | opførte |
| vi | opførte |
| I | opførte |
| de | opførte |
Perfektum
| — | har opført |
Imperativ
| — | opfør |
Perfektum participium
| — | opført |
Præsens participium
| — | opførende |
Passiv
Infinitiv
| — | opføres |
Præsens
| jeg | opføres |
| du | opføres |
| han / hun / den / det | opføres |
| vi | opføres |
| I | opføres |
| de | opføres |
Præteritum
| jeg | opførtes |
| du | opførtes |
| han / hun / den / det | opførtes |
| vi | opførtes |
| I | opførtes |
| de | opførtes |