Conjugation of operere
to operate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | operere |
Præsens
| jeg | opererer |
| du | opererer |
| han / hun / den / det | opererer |
| vi | opererer |
| I | opererer |
| de | opererer |
Præteritum
| jeg | opererede |
| du | opererede |
| han / hun / den / det | opererede |
| vi | opererede |
| I | opererede |
| de | opererede |
Perfektum
| — | har opereret |
Imperativ
| — | operer |
Perfektum participium
| — | opereret |
Præsens participium
| — | opererende |
Passiv
Infinitiv
| — | opereres |
Præsens
| jeg | opereres |
| du | opereres |
| han / hun / den / det | opereres |
| vi | opereres |
| I | opereres |
| de | opereres |
Præteritum
| jeg | opereredes |
| du | opereredes |
| han / hun / den / det | opereredes |
| vi | opereredes |
| I | opereredes |
| de | opereredes |