Conjugation of opfatte
to perceive, grasp, understand Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | opfatte |
Præsens
| jeg | opfatter |
| du | opfatter |
| han / hun / den / det | opfatter |
| vi | opfatter |
| I | opfatter |
| de | opfatter |
Præteritum
| jeg | opfattede |
| du | opfattede |
| han / hun / den / det | opfattede |
| vi | opfattede |
| I | opfattede |
| de | opfattede |
Perfektum
| — | har opfattet |
Imperativ
| — | opfat |
Perfektum participium
| — | opfattet |
Præsens participium
| — | opfattende |
Passiv
Infinitiv
| — | opfattes |
Præsens
| jeg | opfattes |
| du | opfattes |
| han / hun / den / det | opfattes |
| vi | opfattes |
| I | opfattes |
| de | opfattes |
Præteritum
| jeg | opfattedes |
| du | opfattedes |
| han / hun / den / det | opfattedes |
| vi | opfattedes |
| I | opfattedes |
| de | opfattedes |