Conjugation of inficere
to infect Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | inficere |
Præsens
| jeg | inficerer |
| du | inficerer |
| han / hun / den / det | inficerer |
| vi | inficerer |
| I | inficerer |
| de | inficerer |
Præteritum
| jeg | inficerede |
| du | inficerede |
| han / hun / den / det | inficerede |
| vi | inficerede |
| I | inficerede |
| de | inficerede |
Perfektum
| — | har inficeret |
Imperativ
| — | inficer |
Perfektum participium
| — | inficeret |
Præsens participium
| — | inficerende |
Passiv
Infinitiv
| — | inficeres |
Præsens
| jeg | inficeres |
| du | inficeres |
| han / hun / den / det | inficeres |
| vi | inficeres |
| I | inficeres |
| de | inficeres |
Præteritum
| jeg | inficeredes |
| du | inficeredes |
| han / hun / den / det | inficeredes |
| vi | inficeredes |
| I | inficeredes |
| de | inficeredes |