Conjugation of informere
to inform Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at informere |
Præsens
| jeg | informerer |
| du | informerer |
| han / hun / den / det | informerer |
| vi | informerer |
| I | informerer |
| de | informerer |
Præteritum
| jeg | informerede |
| du | informerede |
| han / hun / den / det | informerede |
| vi | informerede |
| I | informerede |
| de | informerede |
Perfektum
| — | har informeret |
Imperativ
| — | informer |