Conjugation of inhalere
to inhale Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at inhalere |
Præsens
| jeg | inhalerer |
| du | inhalerer |
| han / hun / den / det | inhalerer |
| vi | inhalerer |
| I | inhalerer |
| de | inhalerer |
Præteritum
| jeg | inhalerede |
| du | inhalerede |
| han / hun / den / det | inhalerede |
| vi | inhalerede |
| I | inhalerede |
| de | inhalerede |
Perfektum
| — | har inhaleret |
Imperativ
| — | inhaler |