Conjugation of indleve
to empathize with; to identify with Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | indleve |
Præsens
| jeg | indlever |
| du | indlever |
| han / hun / den / det | indlever |
| vi | indlever |
| I | indlever |
| de | indlever |
Præteritum
| jeg | indlevede |
| du | indlevede |
| han / hun / den / det | indlevede |
| vi | indlevede |
| I | indlevede |
| de | indlevede |
Perfektum
| — | har indlevet |
Imperativ
| — | indlev |
Perfektum participium
| — | indlevet |